Om os - Vores standard
Forvent lidt mere - det gør vi selv
Vi forventer en høj standard fra vores porte - derfor sætter vi også en høj standard for vores arbejde. Hos Dansk Portservice Nordvestjylland går vi op i vores arbejde, fordi vi er glade for det vi laver. Vi tror på, at gør man en forskel i sit arbejde, gør man også en forskel for kunden.
For at opnå denne høje standard, har vi følgende målsætninger:
- Gode porte går hånd i hånd med god service
- Ser vi noget der kan blive et problem, så løser vi det i samråd med kunden
- Vi er en samarbejdspartner, men også en ven af huset
- Vi er gæster hos kunden og vi opfører os sådan
- Vi er på fornavn med vores kunder
Disse fem målsætninger er med til at skabe Dansk Portservice Nordvestjylland. Men vi ved også, at gode målsætninger intet er værd, uden de helt rigtige medarbejdere. Alle vore medarbejdere er nøje udvalgte. Ikke kun for deres høje faglige niveau, men også fordi de alle deler den samme glæde og ånd ved arbejdet. Vi er på bølgelængde, ikke kun med vores kunder, men også internt. Vi tør sige tingene som de er i øjenhøjde. ikke kun til vores kunder, men også til os selv. Det er det, kombineret med vores målsætninger og gode produkter, der er med til at skabe Dansk Portservice Nordvestjylland.